Kernen i Rolex' filosofi og aktiviteter er en langsigtet vision. Begrebet bæredygtighed har altid udgjort fundamentet for mærkets udvikling mod at tilbyde tidløse og langtidsholdbare ure, der er bygget til at holde – og samtidig forpligte sig over for fremtidige generationer gennem utallige partnerskaber, initiativer og handlinger.
Denne tilgang afspejler den "Perpetual"-filosofi, der har været drivkraften bag virksomheden siden den blev grundlagt. En filosofi, der forener en mangfoldighed af færdigheder og kræver en enorm indsats – dag efter dag, år efter år. Et krævende og slidsomt forehavende. Rolex' uophørlige stræben efter den højeste standard.
Hans Wilsdorfs vision som grundlægger
Siden 1905 har Rolex bevaret den vision, som blev udtænkt af grundlæggeren Hans Wilsdorf, der så armbåndsuret som et fremtidens objekt – et symbol på den moderne æra. Hans Wilsdorf revolutionerede verdenen indenfor urmageri ved at overvinde tre store udfordringer: at fremstille små, men præcise urværk, at udvikle en robust og vandtæt urkasse for at beskytte urværket mod ydre faktorer – og endeligt at udstyre uret med et selvoptrækkende system, der giver brugeren større niveau af komfort i det daglige liv.
Rolex Manufactures kardinaldyder
Hvert Rolex-ur er designet, fremstillet og testet med en konstant opmærksomhed på de mindste detaljer. Denne “superlative” tilgang kommer til udtryk gennem flere fundamentale kvaliteter, der karakteriserer ethvert Rolex-ur: præcision, vandtæthed, autonomi, robusthed, enkelthed, håndværk, komfort og langtidsholdbarhed. Disse væsentlige tekniske og æstetiske principper har altid været styrende for Rolex Manufactures. arbejde. De garanterer bæreren en oplevelse af et ekstraordinært ur, hvis funktioner er udtryk for en unik ekspertise.
En “superlativ” tilgang til urmageri
På Rolex-urene er der på urskiverne indskrevet ordet "Superlative". Denne benævnelse bekræfter, at hvert eneste ur, der forlader Manufactures værksteder, har gennemgået en række særligt krævende tests, som Rolex har udført i sine egne laboratorier i overensstemmelse med sine egne, meget særlige kriterier. Disse tests gælder ikke kun for kaliberen, men også for det færdigsamlede ur efter monteringen af urværket, hvilket garanterer en superlativ ydeevne på håndleddet med hensyn til kronometrisk præcision, vandtæthed, selvoptræk og gangreserve.
Ikke bare en certificering, men en tankegang
I forlængelse heraf kan alle komponenterne i et Rolex-ur betegnes som "superlative". Faktisk underlægges hver eneste af dem løbende den strengeste kontrol – lige fra designfasen til den endelige samling. Udtrykket "superlativ" henviser derfor til meget mere end en kronometrisk certificering. Det er udtryk for en tankegang, der gennemsyrer alle afdelinger i virksomheden – og er drivkraften for alle, der arbejder for Rolex, uanset deres rolle.
Innovation i bevægelse
Enestående ydeevne opnås gennem konstante industrielle og menneskelige bestræbelser på basis af en permanent anfægtelse af det, vi har lært, og en konstant forbedring af teknikker, værktøjer og tests. Denne innovation er en naturlig del af mærkets DNA, hvilket fremgår af de mere end 600 patentansøgninger, som Rolex har indgivet siden sin grundlæggelse.
Integration af alle ekspertiseområder
Ved gradvist at integrere alle områder af urmagerekspertise i fremstillingsprocessen er Rolex i stand til at håndhæve sine egne regler og bevare sin stræben efter den højeste standard til alle tider. Valget af autonomi har formet identiteten for et mærke, der lever i krydsfeltet mellem ophøjet tradition og avanceret teknologi. Det tydelige bevis er de fire produktionssteder – alle beliggende i Schweiz – der tilsammen har mere end 9000 medarbejdere.