Rolex Lady-Datejust
Rolex Lady-Datejust
Yndefuld elegance
 

“Et klassisk ur, designet til en dame.” Sådan vil nogle beskrive Oyster Perpetual Lady-Datejust. Måske har de ret. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har Rolex designet og fremstillet ure, der er egnet til enhver kvindes håndled, med samme fortrinlige kvalitetsstandard som alle de modeller, der har skabt legenden om Rolex. Så hvis "klassisk" betyder altid at stræbe efter en højere standard, hvis det betyder at bevare traditionen og samtidig kombinere elegance med præcision, ynde med modstandskraft, skønhed med ydeevne... så er Lady-Datejust i sandhed et klassisk ur designet til en dame.

 
Poster
 

Rolex' klassiske, feminine ur par excellence. Med sin raffinerede glamour, stil og tekniske ydeevne.

 
 
Rolex Lady-Datejust

En hjørnesten i Rolex’ historie

Banebrydende kvinder har altid været en hjørnesten i Rolex' historie. Siden mærkets tidligste dage har de inspireret skabelsen og udviklingen af helt særlige ure, der kunne understøtte deres stræben efter empowerment. Lady-Datejust er en hyldest til dem, der tør gå foran. Det legemliggør præcision og samtidig kombinerer det klassisk elegance med teknisk ydeevne.

 
 
Rolex Lady-Datejust
 
 

Arvingen til Datejust

Lady-Datejust, der blev præsenteret i 1957, er et koncentrat af alle attributterne fra Datejust-modellen – det emblematiske Rolex-ur, der har stået som indbegrebet af stil og teknisk ydeevne lige siden lanceringen i 1945. Lady-Datejust, dameversionen af dette ur med dato, viderefører elegancen fra Datejust i en mindre størrelse, der passer perfekt til et slankt håndled.

 
 
Rolex Lady-Datejust
 
 

Et væld af versioner

Urskiver med sunray-finish, diamantbelagte eller lavet af perlemor – Lady-Datejust tilbyder så mange valgmuligheder, at man nemt kan finde én, der afspejler ens personlighed. Afhængigt af versionen fås Lady-Datejust med en hvælvet, rillet eller diamantbesat krans.

 
Rolex Lady-Datejust
 

Eksklusive materialer

Lady-Datejust fås i Oystersteel, i 18 karat gult, hvidt eller Everose guld, eller i Rolesor-versioner, der kombinerer Oystersteel og én af tre varianter af guld (hvidt, gult og Everose).

 
 
Rolex Lady-Datejust
 
 

28 mm Oyster-urkasse

Lady-Datejusts 28 mm Oyster-urkasse er en perfekt blanding af proportioner, robusthed og elegance. Den karakteristisk formede mellemkasse er lavet af en solid blok af særdeles korrosionsbestandigt Oystersteel eller 18 karat guld. Oyster-urkassen er garanteret vandtæt ned til 100 meter (330 fod).

Rolex Lady-Datejust
 
 

Ikoniske urlænker

Afhængigt af versionen fås Lady-Datejust på en Oyster-urlænke med tredelte led med en Oysterclasp-foldelås; på en Jubilee-urlænke med femdelte led – skabt specifikt til Datejust i 1945– med en Crownclasp; eller på en President-urlænke med tredelte led med en Crownclasp.

 
 
Rolex Lady-Datejust
 
 

Perpetual kaliber 2236

Lady-Datejust er udstyret med en kaliber 2236, et selvoptrækkende, mekanisk urværk udviklet og fremstillet af Rolex. Dens arkitektur gør den usædvanlig præcis og pålidelig. Kaliber 2236 er udstyret med en Syloxi-spiralfjeder i silicium, patenteret og fremstillet af Rolex. Syloxi-spiralfjederen, der er modstandsdygtig over for magnetiske felter, giver stor stabilitet ved temperaturudsving. Dens patenterede geometri sikrer dens regelmæssighed i enhver position.

 
 
Rolex Lady-Datejust

Superlative Chronometer-certificering

Som alle Rolex-ure er Lady-Datejust dækket af Superlative Chronometer-certificeringen. Denne betegnelse bekræfter, at hvert ur, der forlader mærkets værksteder, med succes har gennemgået en række tests udført af Rolex i egne laboratorier i henhold til egne kriterier. Statussen som Superlative Chronometer symboliseres af det grønne segl, der følger med hvert Rolex-ur, og er kombineret med en international fem-års-garanti.

 
Kontakt

Kontakt

Møde med salgsmedarbejder

Reserver tid med en salgsmedarbejder, så har du god tid til at se på vores ure og smykker og få uddybet dine spørgsmål.

BESTIL TID

Møde med servicemedarbejder

Reserver tid med en servicemedarbejder og få svar på dine spørgsmål vedr. service og reparation.

BESTIL TID

x