Marc'Harit Perler

Med en stor passion for perler har Marc’Harit specialiseret sig i høj kvalitet og bæredygtige kulturperler fra hele verden.

Deres kollektioner af South Sea, Akoya og Tahiti kulturperler er omfattende, og der arbejdes løbende på udvidelsen af kollektionen med sjældne og udsøgte kulturperler.

Med hyppige rejser sættes der en ære i at source perlerne så tæt på deres oprindelse som muligt.
Marc’Harit adskiller sig ved at være en af de eneste perleleverandører i verden med fokus på bæredygtighed og sourcing af bæredygtigt dyrkede perler, hvor det er muligt

 

 

Perletyper i vores sortiment:

South Sea kulturperler

Der findes to typer af South Sea perlemuslingen (Pinctada maxima); den sølvlæbede og den guldlæbede. Den sølvlæbede perlemusling skaber perler i nuancerne hvid, sølvhvid, rosahvid og creme, hvor perlerne fra den guldlæbede perlemusling har nuancerne creme, gul og guld. Oprindelseslandene for South Sea kulturperlen er varierende efter farven idet de smukkeste hvide kommer fra Australien og senest fra Indonesien og de gyldne fra enten Indonesien, Philippinerne eller Burma. Kvaliteten fra Australien er stabil, idet dyrkningen er strengt reguleret af staten. I de andre perledyrkende lande kan forholdende variere noget og vi sætter derfor en ære i at forhandle perler, hvis oprindelse er kendt. Marc’Harit samarbejder med perlefarme fra Indonesien og Philippinerne, der dyrker og arbejder ud fra bæredygtige principper, der er gennemgående i hele værdikæden

 

Tahiti kulturperler

Den sortlæbede perlemusling (Pinctada margaritifera) findes naturligt i lagunerne i de Fransk Polynesiske atoller og perlerne har navnet ”Tahiti perler” fra den største af af de Fransk Polynesiske øer, Tahiti. Den fine perlemor kan give perlerne en ekseptionel glans og dette, kombineret med de unikke, naturlige farver får perlen til at fremtræde med en udsøgt intensitet. Tahiti kulturperlen skiller sig ligeledes ud fra andre perler ved dens form og størrelse. Formerne er uendelige i Baroque og Semi-baroque og bevæger sig til perler med cirkler til de perfekte dråber og værdsatte runde. Størrelserne ligger sammen med de lysere South Sea kulturperler blandt de største i verden – fra 8-16 mm. med enkelte op til 20 mm.
Tahiti kulturperlen, med dens mørke, intense glans, siges at være et spejl hvor i omverdenen og ikke mindst dens bærer kan spejle sig. Der ligger tillige en symbolik om nattens dronning, hvori vores drømme og det ubevidste glimter på tiltrækkende vis.

PERLER TIL BÅDE KVINDER OG MÆND
Endnu en overraskelse ved Tahiti kultur perler er, at disse både kan bæres af såvel kvinder som mænd. Perlen, med dens mørke farvetoner, har et imponerende maskulint udtryk. Og dem, der har fornøjelse af at besøge hjemlandet for disse perler, vil da også kunne se øernes beboere, mænd som kvinder, unge som gamle bære disse ædle stene med stolthed.

 

Akoya kulturperler

Den klassiske, hvide saltvandskulturperle fra Akoya perlemuslingen (Pinctada Fucata). Denne dyrkedes oprindeligt i Japan, men forekommer nu også i stor stil i Kina. Formerne er runde eller let barokke, evt. med en lille såkaldt ’Fish’s tail’. Farverne går fra hvid, hvid/rosa, hvid/blå-grøn til creme farvet. Ofte behandles perlerne for at få en eens, hvid farve. Den hvidlige med rosa overtone er mere sjælden er derfor i højere værdi. Størrelsen af perlerne er begrænset af muslingens egen størrelse og ligger typisk mellem 2-9 mm, i sjældne tilfælde helt op til 10 mm.

Keshi

Ordet ”Keshi” stammer fra Japansk og betyder ”seed pearl” eller ” korn perle”, indikerende en meget lille perle. I begyndelsen af perledyrkningens historie opstod til tider disse små korn, hvor muslingen ikke havde formået at lægge lag af perlemor omkring den indsatte kerne. Idag findes Keshi også i større størrelser, da også de store South Sea perlemuslinger producerer keshi. Keshi er rent perlemor og således det tætteste man kommer en naturperle. En Keshi perle opstår tilfældigt når muslingen har formået at udstøde den indsatte kerne, men perlemorsprocessen er gået igang. Keshi betegnelsen benyttes udelukkende om perler fra saltvandsperlemuslinger.


Ferskvandsperler

Allerede for tre tusinde år siden var kineserne bekendt med en muslings evne til at danne perlemor. Ferskvandskulturperlerne var først kendt under navnet Biwa-perler, eftersom de blev dyrket i den japanske sø Biwa. Disse perler var karakteriseret ved at være små, riskornsagtige perler i hvidlige farver. Idag dyrkes størstedelen af verdens ferskvandskulturperler i Kina. Da dyrkningsmetoderne kan variere, er kvaliteten af ferskvandskulturperler også meget varierende. Således kan man finde mange perler af denne type, der har en relativ lav værdi. Ved en forfinelse af dyrkningsmetoden, der idag mere nærmer sig den samme som for saltvandskulturperler, kan man dog nu få ganske fine ferskvandskulturperler.
Det er stadig relativt kompliceret at opnå, fine, runde ferskvandskulturperler, således kan disse opnå en meget høj værdi. Formmæssigt er ferskvandsperler generelt mere ovale eller ’kartoffelformede’, men kan også være runde eller dråbeformede.
Barokke ferskvandskulturperler er intentionelt dyrkede barok perler og ikke som ved saltvandskulturperler opstået ved en tilfældighed. I naturlige farver findes de i hvidlige, rosa, fersken og lavendel toner. Ferskvandskulturperler findes i mange andre farver, disse vil dog altid være indfarvede. De almindelige størrelser går fra ganske små 2 mm til 10 mm. Forskning i størrelser har dog gjort, at der kan findes helt op til over 20mm. Helt runde bliver dog mere sjældne over 10mm.

 


Klassifikation

Form, kvalitet, størrelse, farve, værdi.


Form: 

Den første tanke, der melder sig for en perles form er rund. Dette er da også denne perfekte, sværiske form der er den mest værdsatte. Alligevel er perlernes former uendelige. I perlernes verden taler vi således om følgende former, værdisat formmæssigt nedefra og opefter i den nævnte rækkefølge. Cerkleret (en perle med cirkler i enten form eller farve), Baroque, Semi-Baroque / Semi-Drop, Bouton (Knap), Oval, Drop, Near-Round, Round.

I perlernes verden taler vi således om følgende former, værdisat formmæssigt i den nævnte rækkefølge. Cerkleret (en perle med cirkler i enten form eller farve), Baroque, Semi-Baroque / Semi-Drop, Bouton (Knap), Oval, Drop, Near-Round, Round.

Kvalitet:

LUSTER
Luster – En perles kvalitet er målt i luster, eller glans, og overfladerenhed. Det er til definition af disse kvaliteter, at graderingssystemet anvendes. Lusteren er et udtryk for hvor fint laget af perlemor er, således at lyset kan reflekteres på overfladen. En god glans er den vigtigste indikator for en god perle. Når en perle har orient, taler man om en særlig fin perlemors kvalitet, hvor lystet går igennem alle lag af perlemor og reflekteres fra perlens indre; her ses det som perlen skinner indefra.
RENHED
Renhed – Overfladerenhed kan ses med det blotte øje, hvorvidt perlen er helt ren eller har små ujævnheder eller pikeringer. Disse to kvalitetsfaktorer er af stor betydning for værdisættelsen af perlen, da de rene A og B kvalitets perler er relativt sjældne.

Størrelse: 

En perles størrelse måles i millimeter på perlens bredeste sted. Generelt gælder det, at jo større perlen er, desto mere værdifuld er den. Dette dog kun målt inden for samme kvalitet.

Farve:

Der er forskel på perler med naturlige farver, og perler der er blevet farve behandlede. Fokuserer vi på perler med naturlige farver, kan farven have en indvirkning på værdisætningen afhængigt af perletype. South Sea kulturperler er ikke kun prissat i forhold til deres kvalitet, form og størrelse, men også efter deres farver.
Værdien stiger i følgende orden; Creme, gul, hvid, hvid med rosa eller silver overtone og gold.
Tahiti kulturperler værdisættes hovedsagligt efter kvalitet, form og størrelse. Enkelte sjældne farver er dog meget eftertragtede og kan øge værdien. Heriblandt brun og pistacie.

Værdi: 

Bestemmelse af en perles værdisætning er forbundet med flere faktorer.
Vigtigst er den overordnede kvalitet på perlemoren. Dette er afgjort i glans og overfladerenhed af perlen. Dernæst kommer formen, så størrelsen og farven. Alle disse parametre skal overvejes inden den endelige værdi kan fastslåes og er afgørende for, om perlen er nogle få hundrede kroner værd eller flere tusinde. Det kan til tider være vanskeligt for en lægmand at vudere disse faktorer, derfor er det til enhver tid tilrådeligt at handle perler hos en guldsmed, der kan garantere for kvaliteten.

Hvor den overordnede kvalitet er garanteret, kan det dog mht. farve, form og størrelse være op til den ekelte at gøre det endelige valg.
Et valg af perler er altid meget personligt.
Til bestemmelse af kvaliteten bruger Marc’Harit det officielle graderingssystem fra Fransk Polynesien. Dette er det såkaldte ABCD system. A som det højeste, D som det laveste. Man kan møde et lignende graderingssystem, hvor man kun anvender A’er.

 

Ønsker du at se vores sortiment af Marc' Harit, så besøg os i butikken på Sankt Clemens Torv 6

 

Kontakt

Kontakt

Møde med salgsmedarbejder

Reserver tid med en salgsmedarbejder, så har du god tid til at se på vores ure og smykker og få uddybet dine spørgsmål.

BESTIL TID

Møde med servicemedarbejder

Reserver tid med en servicemedarbejder og få svar på dine spørgsmål vedr. service og reparation.

BESTIL TID

x