Smykkesælger til eksklusiv ur- og smykkeforretning i Aarhus

 

 

Vi søger en velkvalificeret sælger til vores smykkeafdeling,der er i stærk udvikling med salg af vores egen kollektion - Marselis Jewellery – og attraktive smykkebrands fra ind- og udland.

Knud Pedersen Ure & Smykker har igennem de seneste år haft en markant vækst – og står efter en stor udvidelse af forretningen godt rustet til fortsat vækst og udvikling med en række internationale og eksklusive ur- og smykkemærker præsenteret i forretningen. 

Om dig

- Du skal medbringe en solid brancheerfaring med kundebetjening inden for smykker. 
- Du skal have lyst til at betjene og vejlede vores gode kunder i en målrettet indsats.
- Du skal være med til at give vores kunder en kompetent og saglig rådgivning i forbindelse med valget af smykker. 
- Du har en ren straffeattest.

Vi tilbyder

Et job i et spændende og eksklusivt miljø med gode kolleger og interesserede kunder. Mulighed for faglig udvikling. Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Lone Korntved på telefon +45 26114121 eller pr. mail: lko@knudpedersen.dk.

Send en kortfattet ansøgning og CV hurtigst muligt til lko@knudpedersen.dk.Samtaler vil blive afholdt løbende, vi venter gerne på den rette kandidat. 

 

GDPR:

Privatlivspolitik til ansøgere

Formålet med at indsamle personoplysninger om dig ved rekruttering er for, at KP kan vurdere om du er en egnet kandidat. Her kan du læse om, hvilke oplysninger, som behandles i forbindelse med, at du søger en stilling hos KP.

Modtagelse af ansøgning

KP registrerer de personoplysninger, som du har fremsendt i dit CV (inklusive bilag). Det vil typisk være navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato, uddannelse, referencer.

Vurdering af ansøgning og samtale

Alle ansøgninger bliver gennemlæst og vurderet med henblik på indkaldelse til samtale. Det kan også blive relevant at søge informationer om dig på de sociale medier. Når du kommer til samtale, gennemfører KP en talenttest, hvis det har relevans for din stilling. Data bliver anvendt til at vurdere om din profil passer i KP. Data bliver anvendt til at vurdere om du er den rette kandidat til stillingen og hjemlen er databeskyttelsesforordningen artikel 6 (1) b og f.

Sociale medier

Ved rekruttering kan det være relevant for stillingen, at vi foretager en søgning på sociale medier som Facebook og LinkedIn. Indhentningen af data sker for at kunne vurdere om du har en profil, der passer til stillingen. Hjemlen er databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) f.

Straffeattest

For alle stillinger er det nødvendigt for KP at se en straffeattest, hvilket kun anvendes i forbindelse med tilbud om ansættelse. KP anvender databeskyttelsesloven § 8, stk. 3 som hjemmel, hvorfor vi har brug for dit samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage. Tilbagetrækning af samtykke får virkning, når du trækker det tilbage.

Tidligere ansættelser

KP kan have brug for at indhente referencer fra tidligere ansættelser, hvor vi registrerer oplysningerne, hvis vi modtager dem. I den forbindelse anvender vi databeskyttelsesforordningen artikel 6 (1) f. Inden KP indhenter reference, sikrer vi, at du er indforstået med dette.

Oplysninger om dig, som KP har registreret i forbindelse med rekrutteringen, bliver slettet indenfor 6 måneder. Hvis du bliver ansat hos KP, bliver dine personoplysninger registreret i din medarbejdermappe i Dataløn.

Du har ret til oplysning, indsigt, berigtigelse, sletning, begrænset behandling eller dataportabilitet. Læs mere på www.datatilsynet.dk, hvor du også kan klage.

 

Kontakt

Kontakt

Møde med salgsmedarbejder

Reserver tid med en salgsmedarbejder, så har du god tid til at se på vores ure og smykker og få uddybet dine spørgsmål.

BESTIL TID

Møde med servicemedarbejder

Reserver tid med en servicemedarbejder og få svar på dine spørgsmål vedr. service og reparation.

BESTIL TID

x